Undertag, vind- & dampspærre
Undertage spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af boliger mod vejr og vind. Det fungerer som et ekstra lag under tagbeklædningen, og langt de fleste tagbelægninger kræver undertag. Hos Profil Tech finder du et godt sortiment af både undertage, tagrender, ståltagplader og taginddækninger. Med vores dybdegående kendskab til de forskellige produkter og materialer, kan du altid finde rådgivning til lige præcis dit byggeprojekt. Vi stræber altid efter at give dig den bedste service.
Hvad er et undertag?
Et undertag er enten en dug eller en serie af træplader, der lægges under selve tagbelægningen. Hvilken form der benyttes, afhænger af tagtypen. Fælles for begge typer af undertag er dog, at deres formål er at beskytte huset mod regn, kondens og sne, som enten kommer fra tagdækningen eller gennem den. Et undertag benyttes i dag i stort set alle nybyggerier samt tagrenoveringer, da det giver bedre ventilerende forhold. Det er derfor mere eller mindre en nødvendighed for dig at investere i, hvis du er i gang med at renovere dit tag eller lægge et nyt.
Der findes to typer: diffusionsåbne undertage og diffusionstætte undertage.
Diffusionsåbne undertage sørger for, at fugt, der genereres inde i boligen, som for eksempel fra bad eller køkken, kan passere gennem tagstrukturen og ud i det fri. Dette hjælper med at forhindre indtrængende fugt og skimmelvækst.
Diffusionstætte undertage er designet til at være helt tætte og forhindrer både vand og damp i at trænge igennem. Valget mellem disse to typer afhænger ofte af bygningens konstruktion og det lokale klima.
Find også undertagsduge hos Profil Tech
Hos Profil Tech er det muligt at få undertagsduge. Dette er en billigere løsning end et fast undertag, der kræver dyrere materialer. Herudover er det også en meget effektiv løsning til at komme kondens til livs. Undertag inddeles i forskellige kategorier efter hårdhed:
Let undertag
Let undertag består af en løs dug i kraftig plastik. Et let undertag er den nemmeste type af undertag at montere, og det er typiske også den billigste løsning. Let undertag kaldes også banevare-undertag. Let undertag anvendes typisk under lette tagmaterialer som stålplader, hvor konstruktionen kræver åndbarhed.
Fast undertag
Fast undertag er et hårdt undertag, der typisk er lavet af plader af krydsfinér. Faste undertage lægges oven på spærene. Disse undertage kan have en stabiliserende effekt, og de kan øge tagets holdbarhed.
Vælg mellem diffusionsåbne undertage og diffusionstætte undertage
Når det kommer til undertagsduge, kan man vælge mellem diffusionsåbne og diffusionstætte undertag. Hos os er det muligt at vælge det diffusionsåbne undertag, der er fremstillet af både vind- og vandtæt materiale. Det tillader vanddamp at trænge igennem, men ikke at vand kan komme ind. Det smarte ved denne type dug er desuden, at det er muligt at isolere helt op til dugen, da det ikke er nødvendigt med en ventilationsspalte mellem undertaget og isoleringen.
Hvor skal undertaget placeres?
For at få det optimale ud af et undertag fra Profil Tech, anbefaler vi, at du placerer undertaget cirka 6-8 centimeter under tagbelægningen. Det vil under normale omstændigheder betyde, at det skal lægges på oversiden af spærene. Både afstandslister på spærene samt undertaget bidrager til en god ventilation, som er nødvendig for en lang levetid på din tagkonstruktion.
Monteringen af det undertag, du køber hos os, gøres med 150 mm overlæg. Det er markeret tydeligt med en stiplet linje på begge sider af dugen. Herefter skal du tape de frie samlinger til, som er bedst at gøre med UV-tape, der er fremstillet til formålet. Det finder du også her på siden.
Vores undertag må du kun benytte bag facader, hvor det er umuligt for UV-lys at trænge igennem, da det ellers forringer dugen. Et undertag må gerne monteres i fugtigt vejr, men vi anbefaler ikke at gøre det i frostvejr, da dugen ikke har godt af det. Det mest optimale er, at dugen ikke står udækket i mere end 8 uger, da det ellers vil forringe både kvaliteten og dugens ventilerende evne, når den udsættes for vind og vejr.
Tager du forbehold for alt dette, når du monterer et undertag fra Profil Tech, bør du få et undertag, der ventilerer optimalt. Vores undertag er naturligvis CE-godkendt efter EU-standarder.
Vær omhyggelig med monteringen af undertag
Selvom det lyder meget ligetil at montere et undertag, er det vigtigt, at det gøres med stor opmærksomhed og omhyggelighed, da et undertag er besværligt at skifte, når først tagdækningen er monteret. Er der utætheder, eller er det ikke lagt, så det dækker fuldstændigt, er det et stort arbejde at skulle rette op på – særligt hvis fugt og vand har nået at påvirke tagkonstruktionen.
Er du derfor ikke helt sikker på, hvordan du selv lægger et undertag, så det dækker og ventilerer optimalt, er det en god ide at alliere dig med en professionel fagmand, som har styr på det og ved, hvordan det monteres på den bedste og mest effektive måde.
Ved at gøre dette sikrer du også, at der er styr på alt omkring tagkonstruktionen, så du ikke skal bekymre dig i meget våde og fugtige perioder. Vi har lavet monteringsvejledninger til de forskellige typer af tage og undertage.
Hvilket undertag passer bedst til hvilke tagbelægninger?
Inden du køber et undertag, er det en god ide på forhånd at undersøge, hvilken type undertag, der kræves til den tagbelægning, du gerne vil have. Er du derfor i tvivl om, hvorvidt vores undertag passer til den type tagbelægning, du skal have, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Er det ikke noget, du før har prøvet, kan det være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken type undertag, der er bedst til visse typer af tagbelægning. Det ved vi hos Profil Tech naturligvis alt om, da vi med vores 30 års erfaring i branchen har et indgående kendskab til alt, der drejer sig om tage og tagkonstruktioner.
Dog kan vi allerede nu sige, at dit tag med al sandsynlighed skal have et diffusionsåbent undertag, som det vi tilbyder her på siden, da det er det, der er mest benyttet ved nybyggerier og renoveringer i dag.
Køb et undertag hos Profil Tech i dag
Skal du i gang med en tagrenovering eller et nybyggeri, og vil du gerne benytte dig af vores undertag? Vi garanterer, at vores udvalg af undertage er i god kvalitet med optimale ventilerende evner. Skulle du dog være i tvivl om, hvorvidt undertaget er det rette, eller hvor meget du skal have, kan du altid ringe eller sende os en mail. Vi besvarer hellere end gerne dine spørgsmål og gør vores til, at du føler dig fuldt oplyst, når du tager din beslutning.
Kontakt os, og vi vil besvare dine spørgsmål og komme med professionel rådgivning og vejledning. Du kan ringe til os i hverdagene eller udfylde kontaktformularen og blive kontaktet af os.